Bestyrelse &
Forældre
Institutionsbestyrelsen:
I vuggestuen er der en institutionsbestyrelsen, bestående af 5 forældre, 2 medarbejdere og lederen. Alle i bestyrelsen har stemmeret, dog ikke lederen. Forældrerepræsentanter vælges for to år af gangen, således at hvert andet år er tre forældre og hvert andet år er to forældre på valg.
Personalerepræsentanterne vælges for et år af gangen.
Det er gennem bestyrelsen, I som forældre har mulighed for at få større indflydelse på jeres barns hverdag i vuggestuen.
I har sikkert en fornemmelse af, hvordan I gerne vil have jeres barns barndom skal forme sig, f.eks:
- Hvilke elementer lægger I særlig vægt på i barnets udvikling.
- Hvilke normer I gerne vil have jeres barn skal opfylde.
- I fritiden er det jer, der sætter målene og udfylder rammerne; men hvad med den tid jeres barn tilbringer i
vuggestuen?
Bestyrelsen er med til bl.a. at:
- Fastsætte principperne for det pædagogiske arbejde.
- Trække retningslinjerne for, hvordan vuggestuens penge skal bruges.
- Lægge rammerne for vuggestuens indretning.
- Sætte kursen for samarbejdet mellem forældre og personale.
Det er frivilligt at gå ind i bestyrelsen - og glem bare alt om at, "det har jeg ikke forstand på" eller "det ved de andre nok mere
om". Har I interesse for sagen og lyst til at engagere jer, så har I også de nødvendige forudsætninger for at tage del i bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsen holder møde ca. hver anden måned eller efter behov: Alle er velkommen til at skrive punkter på til dagsordenen, som hænges op på opslagstavlen ved køkkenet.
Forældresamarbejde:
Forældresamarbejdet i vuggestuen består af:
- den daglige kontakt mellem forældre og personale,
- forældresamtaler.
- forældremøder/arrangementer.
- institutionsbestyrelse.
Det er vigtigt for Jer som forældre og som personale, at vi har en åben og ærlig dialog i
hverdagen. Det er specielt vigtigt for jeres barn, da en god og positiv kontakt mellem forældre
og personale giver barnet tryghed og helhed i hverdagen.
I den daglige personale/forældrekontakt kan i forvente af os at:
- vi tager aktivt del i jeres barns hverdag og fortæller jer om store og
små oplevelser.
- vi snakker med jer, hvis vi oplever jeres barn har små eller store problemer, så vi i fællesskab
kan løse dem.
- vi modtager gerne jeres kritik og eventuelle spørgsmål i forhold til os og vores måde at gøre
tingene på.
- vi arbejder ud fra, at det er jer, som forældre, der kender barnet bedst og jer, der har ansvaret
for barnets opvækst.
- i den tid barnet er i vuggestuen, giver vi mulighed for, at barnets udvikling og behov opfyldes på
tilfredsstilende måde. Det sikre bla. gennemde pædagoiske læreplaner
Vi forventer af jer at:
- I fortæller os om jeres barn generelt, og om barnets små og store oplevelser, som fx. hvis
barnet har haft en urolig nat, er kommet sent i seng o.s.v.
- I fortæller os, hvis der er sket væsentlige forandringer i barnets hverdag, som fx. sygdom
skilsmisse, o.lign.
- I holder jer orienteret om, hvad der foregår i vuggestuen, fx. læser diverse opslag og
meddelelser.
Forældresamtaler: I løber af barnets vuggestuetid, vil i blive tilbudt en samtale med personale
fra barnets stue. Her vil vi i fred og ro kunne snakke om, hvordan barnet trives i vuggestuen og
derhjemme. I har endvidere altid mulighed for at bede om en "snak", hvis i ønsker det.