Pædagogiske
Retningslinier
I vuggestuen vil personalet:
- skabe rammer for en sund udvikling.
- arbejde med respekt for det enkelte barn, hvor vi bl.a. tager hensyn til barnets egen personlighed.
- gøre alt for, at barnet skal få et trygt liv i vuggestuen, bl.a. ved at etablere en tæt kontakt til både barn og forældre.
- prioritere vigtigheden af at være en del af et fællesskab.
- anse det for en styrke, at børn er forskellige.
- prioritere at barnet bliver kendt med miljøet i Sabro ved bl.a. oplevelser i og udenfor vuggestuen.
- skabe rammer, der er inspirerende for barnets leg både ude og inde.
- lægge stor vægt på, at barnet får en sund og ernærings-rigtig kost, og at måltidet foregår i en hyggelig og rolig atmosfære.
Nøgleord til pædagogisk praksis og mål.
Vi har valgt at beskrive børnene i vuggestuen med følgende ord:
- aktive
- tryghed/omsorgssøgende
- selvbestemmende
- selvværd
- leg, fantasi og glæde
- grænsesøgende (personlighedsudvikling).
Aktive.
Generelt er børnene meget aktive. De er nysgerrige og opmærksomme på, hvor og hvornår der er mulighed for at være aktivt deltagende.
De vil gerne med på gåture, de vil gerne lege, læse bøger, synge, tegne, male, undersøge og bruge kroppen i aktiviteter.
Derfor har børnene brug for:
- plads og redskaber, der appellerer til at lege og til at afprøve egne færdigheder.
- mulighed for at komme ud i naturen, som helt naturligt tilskynder til fysiske aktiviteter og sansemæssige oplevelser.
- papir, farver og legetøj der udvikler kreativitet og finmotoriske færdigheder.
- mulighed for at vælge venskaber og oplevelser på tværs af stuerne.
- aktive og engagerede voksne.
Derfor gør vi:
- etablerer indretninger, rum og legeplads, der indbyder til fysiske aktiviteter.
- tilskynder og motiverer barnet til at være med og at kunne selv. F.eks. tilskynder vi barnet til selv at gå fremfor at sidde i klapvogn, dække bord, øse op, tørre op, hente sit tøj, tage tøj af og på m.m.
- Tilbyder mange udendørs aktiviteter og ture, i al slags vejr, hvor børnene opfordres til fysiske aktiviteter.
Omsorg/tryghed.
- Når barnet starter i vuggestuen, har det almindeligvis tilbragt sin tid i hjemmet i nære og trygge rammer og med masser af omsorg. Det er vigtigt, at barnet også i vuggestuen får opfyldt disse behov.
Derfor har barnet brug for:
- at etablere en tæt kontakt til de voksne (i starten til en enkelt voksen)
- at forældrene føler sig trygge ved vuggestuen.
- at kunne følge sin egen rytme.
- en overskuelig hverdag. (genkendelighed)
- tillid og fortrolighed til voksne og børn.
Derfor gør vi:
- vi laver velkomstbrev inden barnets start.
- vi sætter tid af til besøg i vuggestuen, så barn og familie lærer personale og huset at kende.
- gennem daglig kontakt med forældrene videregiver vi barnets oplevelser.
- at være stabile, nærværende og synlige voksne. F.eks: Har en voksen gjort barnet klar til at sove, "putter" hun også barnet.
- støtter barnet i samvær og venskaber.
- vi giver os tid til det enkelte barn. F.eks: Barnet sidder hos en voksen, mens det vågner op efter middagssøvnen.
Selvbestemmende.
Børnene i vuggestuen har mulighed for at bestemme/vælge selv. Aktiviteterne i vuggestuen tager ofte sit udgangspunkt i, hvad barnet er i færd med eller har lyst til. Det kræver, at personalet er fleksible i forhold til børnegruppen. Eksempelvis om barnet vil med på tur, om det vil lege på stuen, køre på scooter eller hjælpe med at dække rullebord.
Derfor har barnet brug for:
- at blive respekteret for at have foretaget et valg. Eks.: De voksne planlægger, at Peter skal med på en tur. Han bliver spurgt, men svarer "nej". Han får lov at lege videre og den voksne går uden ham.
- at aktiviteterne naturligt tager sit udgangspunkt i barnets alder og udvikling.
Derfor gør vi:
- det har stor betydning for os, at vi kender det enkelte barn godt for, at vi som personale kan gå ind og være med til at støtte barnet i sit valg eller være med til at korrigere valget.
- være bevidst om, hvornår vi giver barnet en reel mulighed for selv at vælge.
Selvværd:
Det er vigtigt, at vi som voksne tager det enkelte barn alvorligt, og at vi altid tager udgangspunkt i og drager omsorg for, den personlighed og det selvværd barnet har.
Barnets selvfølelse må ikke krænkes; men skal derimod styrkes, så barnet altid føler sig værdsat af de voksne og de andre børn.
Derfor er det vigtigt, at vi omgås barnet som en lige værdig person, og at barnet føler sig værdifuld i gruppen.
Det er vigtigt for barnet at få lov til at udføre små opgaver, så som at dække bord, gå i badeværelset med hagesmækken eller hente en kop i køkkenet. Det er en god oplevelse for barnet at kunne selv og at være samarbejdspartner med den voksne, hvilket giver mod til nye opgaver/færdigheder.
Derfor har barnet brug for:
- at være i trygge omgivelser, hvor man bliver respekteret som den, man er.
- at barnets følelser respekteres, f.eks. vil barnet helst trøstes af en bestemt voksen, er det sådan, vi gør.
- at barnet får lov til at vise sine følelser og mærke, at "det, jeg føler er i orden".
Derfor gør vi:
- støtter barnet i en evt. konflikt f.eks.: Peter kører på en bil i al-rummet, Anne kommer og vil have den og skubber dermed Peter af. Vi hjælper Peter op på bilen igen, og hjælper Anne med at finde en anden bil.
- lytter til børnene og er opmærksomme på deres sprog og signaler.
- forklarer børnene vores handlinger, eksempelvis fortæller vi på forhånd, når vi vil tørre barnets næse.
- støtter barnet i at udnytte sin kunnen alt efter psyke og fysik, f.eks. når barnet selv kravler op i barnevognen, inden det skal sove.
- skelner mellem barnets person og dets handling, f.eks.: "Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, men du må ikke slå Peter."
Leg-fantasi-glæde.
Legen i vuggestuen er en fri, lystbetonet og spontan aktivitet. Det er tydeligt, at børnene finder glæde ved at lege sammen, og de bruger ofte fantasien, når de kopierer og afprøver oplevelser/roller fra deres omverden. Eks.: Nogle børn stiller en række stole op for at køre i bus til Bilka. Børnene lærer i legen at forholde sig til hinanden - hvem skal køre bussen - hvem er passager - hvem bestemmer hvad o.s.v. Legen er ofte meget medrivende og udvikler sig måske til en helt anden leg afhængig af børnene, der deltager i legen.
Barnet er ofte undersøgende og eksperimenterende, f.eks lærer et lille barn nye ting at kende ved at putte dem i munden og "smage" på dem. Et andet eksempel: De første gange et barn kravler op i vindueskarmen, er det stolt over at kunne komme op. Senere vil det også være en sejr, at kunne hoppe ned derfra.
Derfor har barnet brug for:
- muligheder for rum, tid og plads til fri leg, fantasilege, tumlelege og til at undersøge og eksperimentere både ude og inde.
- at kunne være alene, gå rundt for sig selv og iagttage.
- at have forskellige tilbud af rekvisitter til lege, så som udklædningstøj, bålplads, træstammer m.v.
- at den voksne af og til er med i legen og er med til at give nye ideer og muligheder for leg.
Derfor gør vi:
- indretter vuggestuen ude og inde så det er et sikkert sted for barnet at færdes.
- tilbyder aktiviteter, legetøj og redskaber, der appellerer/inspirerer til leg.
- lader barnet lege og eksperimentere med vand f.eks. på badeværelset eller i vandpytter.
- er med i barnets lege, hvor vi gør brug af fantasien i samværet uden at blive styrende og sætte regler.
- er opmærksomme på og forstår barnets signaler og vide hvornår, barnet har brug for voksenindblanding.
- viser glæde sammen med børnene.
- synger og leger sanglege.
- laver sjov og pjatter sammen med børnene.
- tilbyder udfordringer med vilde/mindre vilde lege, korte/lange gåture, gymnastik, skovture m.v.
Udviklings - normsøgende.
Barnet udvikler sig bl.a. ved at være nysgerrig og undersøgende. I barnets omgivelser er der regler, rammer og normer.
Regler, rammer og normer er forskellige fra barn til barn, alt efter hvilken familie man vokser op i. I vuggestuen er barnet sammen med andre børn og voksne med deres sæt af normer og regler. De voksne skal være model i indlæringen af hensigtsmæssige omgangsformer. Mange ting og færdigheder skal prøves af. Det giver barnet positive og negative oplevelser. Det er ikke nogen rar oplevelse, når nogen f.eks. slår, bider eller driller. Det er til gengæld rart, når man har lært at begå sig blandt andre børn og voksne og bliver betragtet/føle sig som en del af gruppen.
Vi oplever, at barnet udfordrer/afprøver gældende regler, rammer og normer blandt børn og voksne.
Derfor har barnet brug for:
- mulighed for at følge sin nysgerrighed.
- plads til at bruge sin energi på.
- tid og opmærksomhed fra de voksne.
- støtte, opmuntring og anerkendelse til det, barnet er god til.
- hjælp og støtte til at forstå regler, normer og rammer.
- at drage erfaringer med andre børn og voksnes holdninger/normer.
Derfor gør vi:
- støtter barnet i at være nysgerrig og undersøge sine omgivelser.
- etablerer kontakt til det enkelte barn ved bl.a. aktiviteter/samvær i mindre grupper.
(barn/barn og voksen/barn). Vi skal ikke afbryde barnet i dets glæde ved at afprøve sin motoriske kunnen og barnets fornemmelse af, hvad det kan og ikke kan.
- gør hverdagen overskuelig ved at tilpasse regler, rammer og normer efter barnets udviklingstrin og personlighed, f.eks. spiser det lille barn med fingrene, mens de større børn lærer at spise med en gaffel.
- er ekstra opmærksomme på det barn, der synes at ha' det svært i gruppen.
- Vi giver barnet lov til at vise sine følelser som f.eks. at være ked af det eller gal på lige fod med det at grine og være glad.
- forsøger at være tydelige i vores holdninger overfor barnet.